Om mig

Passion for at hjælpe mennesker

Jeg er uddannet professionsbachelor i Ernæring og sundhed, og har speciale i sundhedsfremme og forebyggelse, der i bund og grund handler om, at ramme mennesker inden de bliver syge og fremme deres sundhed, mens de er raske.
Jeg synes, det er spændende at hjælpe mennesker og se hvor forskellige vi alle sammen er, hvori udfordringen også ligger. Det kræver, at jeg sætter mig i personens sted og bruger tid på at læse denne. Jeg har altid villet arbejde med mennesker og har nu kombineret dette med en anden interesse, nemlig ernæring og fysisk aktivitet. Jeg har selv oplevet, hvor meget det kan påvirke kroppen og er nu også blevet opmærksom på, hvor mange andre faktorer, der påvirker en livsstilsændring.

Jeg holder til i Det Sunde Hus i Aarhus, hvor jeg glæder mig til at tage imod dig!

Hvordan arbejder jeg?

Det, der adskiller mig fra andre sundhedsprofessionelle, kostvejledere og vanecoaches er, at jeg opfordrer til, at vi er sammen gennem et længere forløb. Dette kombineret med fokus på vaner og adfærd betyder, at vi arbejder dybere end en slankekur nogensinde vill komme til. 


Min mission er, at skabe et forløb der gør dig i stand til at varetage din sunde livsstil resten af livet.


Efter at have skrevet min bachelor omkring Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning), er jeg blevet kendt med andre tilgange og nye metoder, at gå til en livsstilsændring på. Jeg tror på, at elementer fra behandling af BED også vil fungere til mennesker uden tvangsoverspisning. Det er bl.a. derfor, jeg vil opfordre til, at vi er sammen gennem et længere forløb, da dette har vist sig at være holdbart for en livsstilsændring. Modsat mange andre forløb, er den længerevarende periode medvirkende til, at ændringerne går langsomt, der er plads til tilbagefald og opsamling og dermed større chancer for vedligeholdelse. Der findes ikke quick-fixes når det handler en livsstilsændring - om målet så er et varigt vægttab eller at komme i bedre form.

Jeg ved, at det at arbejde med vaner i forhold til en livsstilsændring giver større chancer for fastholdelse og dermed et varigt vægttab og større velbefindende. Jeg arbejder evidensbaseret, så jeg tager altid udgangspunkt i det, der er undersøgt og bevis for, virker. Bl.a. har undersøgelser vist, at den traditionelle tilgang, hvor fokus kun er rettet mod kost og motion, muligvis får folk til at tabe sig, men omkring 90 % tager det hele, eller mere, på igen inden for et par år. En undersøgelse har vist, at det tager et sted mellem 18 og 254 dage at ændre en simpel vane. Jo mere kompleks en vane, jo længere tid før en reel vaneændring har fundet sted - og det er derfor at slankekure og hurtige vægttab sjældent holder over en længere periode. Forestil dig, at du skal børste tænder med den anden hånd?  Det kan sagtens lade sig gøre, men der går lang tid, før det bliver en indgroet, automatisk handling.
Nyere undersøgelser har vist, at en kombination af adfærdsterapi, kost og motion samt langsomt vægttab, kan være med til at forebygge tilbagefald – fordi disse personer får konkrete værktøjer, der gør dem i stand til at opretholde sunde vaner. Og det er netop dette jeg tager udgangspunkt i. 

 

Noget af det første man lærer på Ernæring og sundhed, er, at definere sundhed. Sundhed har mange former og kan defineres meget forskelligt alt efter hvem du spørger.

Jeg synes, det er vigtigt, at definere hvordan jeg ser på sundhed og hvad sundhed er for mig. 

 

Verdensorganisationen WHO, som varetager den internationale sundhed, definerer sundhed som:
”En tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom”.
Denne definition kan dog sætte en masse diskussioner i gang – det er jo nærmest umuligt at være sund set ud fra dette. Måske man skal se på det, som at alle parametre ikke skal være opfyldt 100 %, men være opfyldt så meget så muligt, det meste af tiden?

Tilbage til mig :-)


Sundhed for mig, er måske i virkeligheden ikke så langt fra WHO. Sundhed for mig handler om at have det godt. Du skal være glad og tilpas, og ikke mindst have det godt i din egen krop. Ikke hele dagen, hver dag, for det kan ingen mennesker opfylde. Der vil være dårlige dage og dage hvor du synes, alt er træls og har overvejende negative tanker. Men størstedelen af tiden skal være god, og du skal være i balance med din krop og dit sind. Der er mere end tallet på vægten og antallet af grøntsager du spiser - hvert fald i mit syn på sundhed. Dermed ikke sagt, at overvægt, en sund kost og motion ikke har stor betydning for os – for det har det! Disse faktorer har jo ofte forbindelse med at have det godt i sin krop. Når det er sagt, er en anden vigtig faktor for mig, at man aldrig må sige nej til sociale arrangementer grundet sin livsstil. Er man i gang med et vægttabt el.l. kan man måske være nødsaget til at lave nogle små ændringer i forhold til andre, men alkohol, kage og slik skal der bestemt også være plads til. Jeg mener, at et godt social liv også har en positiv virkning på ens velvære! 

Vigtigst af alt er dig. Og derfor skal en livsstilsændring tage udgangspunkt i det, du kommer fra og det du kender.

Mit syn på sundhed
Kontakt

Sundhedskonsulent Ronja Jørgensen

Tel: 2042 1456

E-mail: ronja@sundhedskonsulentronja.dk

Det Sunde Hus
Søren Frichs Vej 68

8230 Åbyhøj​​, Aarhus

  • logo_RJ
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Sort LinkedIn ikon

2019 © Copyright Ronja Jørgensen. Created with Wix.com